 |
Partnere og ledelse
Centret består af fire partnere og styres overordnet af en bestyrelse. Den daglige ledelse består af repræsentant for hver af de tre institutioner.
BESTYRELSEN
DAGLIG LEDELSE
PARTNERNE
SCIENTIFIC ADVISORY BOARD
BESTYRELSEN
Direktør, professor, dr. agro. Niels Elers Koch,
Skov & Landskab, Københavns Universitet
(KU) (formand).
Direktør i Fonden Realdania, Hans Peter Svendler, professor, arkitekt MAA.
Kontorchef, arkitekt MAA Kirsten Vintersborg, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, som ansvarlig for by- og kommuneplanlægning på det nationale niveau.
Forsker, dr. ark. Inger-Lise Saglie, Norsk Institutt for By- og Regionforskning.
Professor Eric Clark, Lunds Universitet.
De to sidstnævnte er udvalgt, så de repræsenterer både samfundsvidenskab/geografi og arkitektur og planlægning, samt både sektorforskning og universitetsforskning.
DAGLIG LEDELSE
Niels Albertsen, lektor ved
Institut for By og Landskab
(AAA), Arkitektskolen Aarhus.
Hans Thor Andersen, lektor ved Institut for
Geografi og Geologi (IGG), Københavns Universitet .
Gertrud Jørgensen, professor, forskningschef ved
Skov & Landskab (S&L), Københavns Universitet
Ansvar for centret og centerledelsen ligger på Skov
& Landskab (S&L), Københavns Universitet.
PARTNERNE
Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet
Institut for Geografi og Geologi (KU) underviser og driver forskning i naturgeografiske elementer (jordbund, landskabsformer og klimaforhold) og kulturgeografiske elementer (landbrug, økologi, by- og regionalgeografi mm.).
Traditionelt har økonomisk geografi/regionalgeografi, socialgeografi og fysisk planlægning været bærende temaer i forskningen, i de senere år suppleret med større indsats vedr. globalisering og transformation af økonomiske og sociale forhold, samt detaljerede studier af bypolitik som en udvikling af planlægningsstudierne.
Kontakt:
Hans Thor Andersen
Øster Voldgade 10, 1350 København K.
Tlf. 3532 2568
hta@geo.ku.dk
Center for Skov & Landskab,
Københavns Universitet, Afdelingen for By- og Landskabsstudier
Centrets arbejdsområder omfatter forskning og undervisning inden for skov, landskab og fysisk planlægning, herunder byudvikling og byplanlægning. Relevante for Center for Strategisk Byforskning er to afdelinger: Parker og Urbane Landskaber samt By- og Landskabsstudier, der begge har deltagelse fra forhenværende sektorforskning og fra universitetsmiljøet.
Kontakt:
Forskningschef Gertrud Jørgensen
Rolighedsvej 23, 1958
Frederiksberg C.
Tlf. 3533 1828
gej@life.ku.dk
Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus
Siden midten af 1970’erne er der bedrevet byforskning ved Arkitektskolen Aarhus. Forskningen har primært omfattet by- og regionplanmæssige, bybygningsmæssige og bysociologiske emner, og den blev indtil midten af 1990erne primært varetaget gennem enkeltstående, individuelle projekter. Siden 1988 har der været forskeruddannelsesmulighed inden for byforskningen, og forskningen blev sat mere i system, først gennem oprettelsen af en forskningsgruppering med en fælles temaramme om »den moderne by«, dernæst gennem etablering af to større forskningsprojekter, projekt Velfærdsbyen og Forstadsprojektet (fra 1997).
I 2003 blev Institut for By og Landskab oprettet med det formål at udføre arkitektfaglig og tværfaglig forskning, udviklingsarbejde og undervisning om byernes og landskabernes udvikling.
Kontakt:
Niels Albertsen
Nørreport 20, 8000 Århus C.
Tlf. 8936 0000
niels.albertsen@aarch.dk
SCIENTIFIC ADVISORY BOARD
Scientific Advisory Board rådgiver bestyrelsen om det videnskabelige indhold i projekterne.
Scientific Advisory Board er internationalt og består af 4 forskere på højt videnskabeligt niveau, der mødes 3 gange i løbet af programperioden og følger projekternes fremdrift og indhold, enten gennem seminarlignende møder med projektledere eller ved direkte rådgivning af enkeltprojekter.
Medlemmerne udpeges, så der er geografisk og faglig spredning og med vægt på personer, der har erfaringer med og interesse for tværfaglig forskning.
Forslag til medlemmer af Scientific Advisory Board:
Francois Ascher: Uddannet i økonomi og urbanisme. Professor ved l'Institut français d'urbanisme (Université Paris VIII). Leder af DEA "Mutations urbaines et gouvernance territoriale" og medlem af laboratoriet "Théorie des mutations urbaines". Præsident for Institut pour la Ville en Mouvement, Paris. Publicering om metapolisering og nye tendenser i byudvikling.
Ash Amin: Professor i geografi ved University of Durham og har været visiting professor ved en række universiteter, herunder København. Han forsker i spatiale aspekter af økonomiske, politiske og kulturelle ændringer, og har en meget omfattende publicering.
Karl Otto Ellefsen: Arkitekt, Professor i Urbanisme og Rektor for Arkitekthøgskolen i Oslo. Karl Otto dækker en arkitektur-teoretisk vinkel. Hans arbejde spænder fra urban design og stedsidentitet til byregionale udviklingstræk.
Axel Priebs: Geograf, dr. rer. nat. Plan- og miljøchef i Hannover. Tidligere forsket i Flensburg og København, nu adjungeret professor ved universiteterne i Kiel og Hannover.
|
|